lørdag den 10. november 2012

Anniversary, cake and medical issues




Kæresten og jeg var nede i byen i går eftermiddags, hvor jeg blev inviteret på kage :-) Da strøget i Aarhus har 40 års jubilæum i år, havde man stillet en gammel sporvogn op. Det var nu meget sjovt lige at gå ind i den. Billederne er selvfølgelig fra den.

Det andet jeg skrev om i går var grunden til jeg blev inviteret ud. Som sagt er min cykel blevet stjålet, så det var én af grundene, men jeg havde også fået en god nyhed fra min læge. Jeg havde fået konstateret forhøjet kolesterol, hvilket mine søstre også har. Men lægen fik talt med mig om alle mine tal, og faktisk så de ikke så slemme ud endda, da det gode kolesterol var ret højt og det farlige triglycerid var meget lavt, så hun sagde jeg roligt kunne få lidt go' mad af og til. Så det skulle jo fejres med kage.

Faktisk fandt min søster ud af det ved en tilfældighed, da hun er medicinstuderende og de derfor testede deres blod for en masse ting. Det førte så til at vi alle i familien skulle tjekkes... Mit er nu stadig forhøjet, men det er ikke noget jeg skal være bekymret for, men det kunne det jo sagtens have været, så jeg har været lidt nervøs den sidste uges tid.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar