I dag har jeg været til fernisering ved en dejlig ven og en meget inspirerende person, Arun. Han holdt fernisering i Illums Bolighus her i Aarhus hvor hans kunst kan opleves de næste 3 mdr. Hans kunst er er ofte meget farvestråelende, og jeg synes det er enormt inspirerende at se på. Han havde blandt andet lavet et print med et engelsk digt på, hvor digtet var formet som trækroner på træer. Teksten er forfattet af hans kæreste, og det handlede om den følelse man har, når man som forholdsvis ny-forelsket har fundet ud af man elsker denne person, og nu står over for at skulle fortælle denne person at man elsker ham/hende. Denne følelse af glæde, men samtidig angst. Digtet blev læst op af forfatteren selv, og det var utrolig smukt.
Så er du omkring Aarhus, så tag forbi Illums, og ellers kan du klikke forbi hans hjemmeside (det er der du kommer hen ved at klikke på billedet). Inde på hans hjemmeside er der mulighed for at følge hans nye værker på en lang række forskellige medier.

Det skal jeg helt klart tjekke ud!
SvarSletHuge hugs http://www.gittemary.com/
https://www.facebook.com/ThePictureOfMary
http://www.youtube.com/Gittemary