Viser opslag med etiketten CSR. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CSR. Vis alle opslag

fredag den 5. juli 2013

David's Coffee


Som I kan se, så har jeg fået drukket en del af denne kaffe :-) Jeg ELSKER kaffe, og i sær når den har en historie!
//Sponsoreret indlæg

Jeg har været så heldig at modtage en pakke fra Davidscoffee.dk. David’s Coffee er friskristet specialkaffe, der er udviklet efter den særlige skandinaviske smag. Det er i hvert fald det der står på hjemmesiden. Jeg ved ikke helt hvad den typiske skandinaviske smag er når der er tale om kaffe, jeg ved bare at jeg ELSKER kaffe, så når man får specialkaffe tilbudt kan man jo ikke sige nej ;-)
Jeg gik derfor på opdagelse i David’s sortiment. Der er en del at vælge i mellem, og nu jeg havde muligheden ville jeg se lidt nærmere på hvad den enkelte kaffe kunne tilbyde mig, men samtidig også se på de forhold kaffen er produceret på. Jeg valgte derfor en kaffe fra den Dominikanske Republik: Cibao højlandskaffe fra Belarminio Ramirez & Sønner.

Selve kaffen er en arabica kaffe, som for det meste er kendetegnet ved en fyldig smag. Da jeg modtog pakken stod der da også ”Fyldig arabica kaffe. Blød krop. Intens smag af bl.a. blommer og mørk chokolade. Florale noter. Bæredygtigt fremstillet”. Jeg havde bestilt hele bønner, da jeg selv har en kaffekværn og jeg dermed kunne få friskkværnet kaffe. Selve kaffen smagte fint. Jeg lod den trække lidt længere end de 2-4 min. Der står på pakken, da jeg ikke synes den blev kraftig nok. Jeg drikker ikke vildt kraftig kaffe, så jeg tror dette tip er et godt tip til andre derude. Jeg kan ikke umiddelbart smage blommen, men der er en sødme i den, som nok er det der karakteriserer lidt af den ”bløde krop”.  Det kunne jeg godt li’.

Og nu vender jeg så lige blikket på selve herkomsten. Slår man Belarminio Ramirez E Hijos op på nettet, kommer man til deres egen hjemmeside. Her kan man se korte film om produktionen og se lidt nærmere på deres CSR-politik.  Da jeg valgte kaffen, havde jeg mulighed for at undersøge herkomsten af produktet og dermed tage mere ansvar end jeg kan i butikken, da der ofte ikke står ret meget på pakken. Belarminio’s sociale profil gjorde stort indtryk på mig, og de sørgede således også for uddannelse til medarbejdernes børn. Det at kunne se, hvor produktet kommer fra synes jeg er helt fantastisk. Det er ikke den bedste kaffe jeg har fået, men den er god.  Da prisen dog er noget høj i forhold til mit nuværende budget, ville jeg nok begrænse brugen til særlige tidspunkter, og stadig købe min Fairtrade-kaffe til noget lavere priser i fx Føtex. Da jeg dog godt kan li’ ideen om, at man kan følge produktet og at man støtter mindre virksomheder, vil jeg da helt sikkert se forbi Davids hjemmeside igen,Davidscoffee.dk. Jeg håber også han kan få nogle forhandlere her i Aarhus, så man kan komme ned og mærke kaffeduften inden man køber den. Den var vi nemlig ret så begejstrede over herhjemme da kaffen kom ind af døren :-)


torsdag den 25. april 2013

Beyonce as Mrs. Carter for H&M


Så er H&M på gaden med en ny sommerkollektion, som har Beyonce i hovedrollen. H&M går samtidig ind og tænker CSR ind i kampagnen, hvilket jeg synes er fantastisk. CSR, for dem der måske lige rynker på næsen, så er det Corporate Social (Sustainability) Responsibility, og dvs. at de arbejder med deres sociale samfundsansvar. Denne del går her ud på, at 25 % doneres til bæredygtige vandprojekter i samarbejde med Wateraid, for at sikre rent vand, bedre hygiejne og sanitære forhold verden over.
Faktisk har H&M støtter WaterAid siden 2002, for at sikre tilgangen til sikkert vand og sanitære forhold, og dette samarbejde har de udvidet over tid. Fantastisk!

Og nu kan man altså også få fat i denne dejlige nye kollektion. Jeg er ret vild med de lange kjoler, dog må jeg få dem prøvet på, så jeg kan sikre mig, de ikke er alt for korte :-) Shortsene synes jeg også er vildt søde, og dem skal jeg da helt klart også have set nærmere på.
Find hele kollektionen på H&M's hjemmeside.