Viser opslag med etiketten lækkert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lækkert. Vis alle opslag

fredag den 5. juli 2013

David's Coffee


Som I kan se, så har jeg fået drukket en del af denne kaffe :-) Jeg ELSKER kaffe, og i sær når den har en historie!
//Sponsoreret indlæg

Jeg har været så heldig at modtage en pakke fra Davidscoffee.dk. David’s Coffee er friskristet specialkaffe, der er udviklet efter den særlige skandinaviske smag. Det er i hvert fald det der står på hjemmesiden. Jeg ved ikke helt hvad den typiske skandinaviske smag er når der er tale om kaffe, jeg ved bare at jeg ELSKER kaffe, så når man får specialkaffe tilbudt kan man jo ikke sige nej ;-)
Jeg gik derfor på opdagelse i David’s sortiment. Der er en del at vælge i mellem, og nu jeg havde muligheden ville jeg se lidt nærmere på hvad den enkelte kaffe kunne tilbyde mig, men samtidig også se på de forhold kaffen er produceret på. Jeg valgte derfor en kaffe fra den Dominikanske Republik: Cibao højlandskaffe fra Belarminio Ramirez & Sønner.

Selve kaffen er en arabica kaffe, som for det meste er kendetegnet ved en fyldig smag. Da jeg modtog pakken stod der da også ”Fyldig arabica kaffe. Blød krop. Intens smag af bl.a. blommer og mørk chokolade. Florale noter. Bæredygtigt fremstillet”. Jeg havde bestilt hele bønner, da jeg selv har en kaffekværn og jeg dermed kunne få friskkværnet kaffe. Selve kaffen smagte fint. Jeg lod den trække lidt længere end de 2-4 min. Der står på pakken, da jeg ikke synes den blev kraftig nok. Jeg drikker ikke vildt kraftig kaffe, så jeg tror dette tip er et godt tip til andre derude. Jeg kan ikke umiddelbart smage blommen, men der er en sødme i den, som nok er det der karakteriserer lidt af den ”bløde krop”.  Det kunne jeg godt li’.

Og nu vender jeg så lige blikket på selve herkomsten. Slår man Belarminio Ramirez E Hijos op på nettet, kommer man til deres egen hjemmeside. Her kan man se korte film om produktionen og se lidt nærmere på deres CSR-politik.  Da jeg valgte kaffen, havde jeg mulighed for at undersøge herkomsten af produktet og dermed tage mere ansvar end jeg kan i butikken, da der ofte ikke står ret meget på pakken. Belarminio’s sociale profil gjorde stort indtryk på mig, og de sørgede således også for uddannelse til medarbejdernes børn. Det at kunne se, hvor produktet kommer fra synes jeg er helt fantastisk. Det er ikke den bedste kaffe jeg har fået, men den er god.  Da prisen dog er noget høj i forhold til mit nuværende budget, ville jeg nok begrænse brugen til særlige tidspunkter, og stadig købe min Fairtrade-kaffe til noget lavere priser i fx Føtex. Da jeg dog godt kan li’ ideen om, at man kan følge produktet og at man støtter mindre virksomheder, vil jeg da helt sikkert se forbi Davids hjemmeside igen,Davidscoffee.dk. Jeg håber også han kan få nogle forhandlere her i Aarhus, så man kan komme ned og mærke kaffeduften inden man køber den. Den var vi nemlig ret så begejstrede over herhjemme da kaffen kom ind af døren :-)


mandag den 22. oktober 2012

Shrimps from the North Sea




Det her kommer nok til at dele vandene :-)
Som sagt har jeg været hjemme hos mine forældre, og i denne sammenhæng tog jeg ud til vestkysten sammen med min svigerinde. Vi var rundt og se nogle hyggelige små byer og endte ude ved en stor dæmning på Eidersted, som er en lille halvø syd for den dansk-tyske grænse. Her ankom dagens rejefangst så og vi var så heldige at få et kilo rejer med hjem. Nordsørejer er ikke særlig store, men har en fantastisk smag og bør nydes uden alt for meget andet til.

Vi pillede rejerne på ca. 30 min. og fik frisk bagt græskarbrød til. Det smagte super godt, og så kostede rejerne kun 37 kr. for et helt kilo. Mmhhh.

Kan I li' rejer?

onsdag den 17. oktober 2012

It's Tea-time!


Som nogle af jer måske ved, så er jeg i gang med mit speciale. Jeg er i læsefasen og sidder derfor på min plads oppe på universitetet til hverdag. Da jeg ofte får lidt for meget kaffe, tog jeg mine forholdsregler og købte noget lækkert te i stedet. Jeg faldt tilfældigvis over denne Lakrids te fra Fredsted, og den er super lækker. Den får lige lov at trække lidt længere end der står på pakken, for så er der bare lidt mere smag. Så det er min lille luksus lige for tiden. :-)

Og så får I da lige en lille collage af mit dejlige krus, som jeg fik i gave, da jeg skulle hjem fra mit Erasmus-ophold i Hamborg for snart 2 år siden.
Som I kan se så ændrer kruset udseende, når man kommer varme drikke i. Synes det er lidt skægt, og så minder det mig om min tid i Hamborg.





onsdag den 10. oktober 2012

To lys på et bord


Så er der købt nyt bord og det blev leveret i fredags. Her er et lille preview af bordet. Lige nu har vi nemlig borddug på, da vi passer min svigermors fugl. Der skulle jo nødigt komme hømhøm på bordet. Det er sæbebehandlet og dejlig stort. :-) det er købt hos Idémøbler. Vi ville ikke have et super dyrt, da vi måske skal flytte inden for et års tid, men vi trængte nu virkelig til et nyt bord.

Det var godt nok ikke nyt tøj, men new in kan jo også være andre ting, ik?! :-)